Hos Camelot Spejderne har vi brug for en aktiv forældregruppe. Vi vil sætte stor pris på den hjælp du som forældre kan bidrage med i gruppen. Din indsats er med til at hæve kvaliteten af møderne, og er mindst en god støtte for lederne. Vore fælles fokus er altid at give børnene nogle gode og fede oplevelser som spejdere.Hos Camelot spejderne har vi delt opgaverne op i 6 udvalg, så det er nemmere for jer som forældre at finde rundt i :) Hvert udvalg har sin helt egne beskrivelse og herinde kan du læse om loppemarkedsudvalget.
Vi i Camelot Spejderne vil med glæde byde dig velkommen som en del af loppemarkeds-udvalget. Loppemarkedet er den største indtægtskilde vi har, og både planlægning og afvikling er afgørende for hvilke aktiviteter vi kan tilbyde vores spejdere. Det gælder om at skabe en god stemning både blandt besøgende og alle hjælperne, og her er dit bidrag vigtigt.
Loppemarkedsudvalget har følgende opgaver, som de løser i samarbejde med ledere, forældre og spejdere.
Jeres hovedopgave er derfor at stå for det administrative og fordele opgaver.
- Sørge for lagerplads til effekter og vedligeholde aftaler med udlejer
- Udsende information til forældre om tid, sted og de forskellige arbejdsopgaver der skalbesættes, samt sørge for tilmelding via hjemmesiden
(her tænkes både på indsamlingsdage i månederne op til markedet og selve markedet fra opstilling fredag til oprydningsøndag) - Kontakt til skolen vedrørende leje af hal
- Opsætning af skilte og plakater i lokalområdet
- Sørge for café (bemandet med spejdere),og evt. sponsorstand
- Stå for det praktiske under selve markedet (sørge forpengekasser, byttepenge mm.)
- Sørge for vedligehold af udstyr til loppemarked, såsom skilte mm.
Du forventes IKKE
- at være den der står mange søndage i hytten for at lukke huller i vagtplanen
- at være den der kører ud efter loppemarkedseffekter med kort varsel
- at være praktisk gris på en masse opgaver