Aflysning af loppemarked.
Bestyrelsen og lederne er blevet enige om at aflyse vores årlige loppemarked på grund af Covid-19 situationen, og dennes restriktioner og uvisheden som dette medfører.
Det har ikke være en let beslutning. For der var mange gode argumenter for at afholde loppemarkedet, og vi havde fået udarbejdet en køreplan til sikker afholdelse for at begrænse risiko. I sidste ende valgte vi, ikke at tænke på økonomien, men at tænke med vores spejderhjerter og derved være med til at gå forrest for at inddæmme smittespredning.
Da loppemarkedet er den store begivenhed, hvor vi ligger alle vores kræfter til at få noget indtjening, så vi kan lave fede spejderaktiviter og give tilskud til spejderture for vores knap 100 spejder, så står vi nu I en situation, hvor der skal tænkes kreativt. Så hvis der er nogle, blandt jer forældre, som har forslag til, hvordan vi kan lave noget indtjening/fundraising eller ligende, så hører vi gerne fra jer. Disse forslag vil så blive samlet til drøftelse i bestyrelse og blandt ledergruppen.
Aflysning af årets loppemarked medføre også at de mange indsamlingsdage om søndagen er aflyst. Dette er grundet Vi ikke har plads til alle de loppeeffekter, så har du haft noget i tankerne til vores marked er Vi meget glade for det, og håber vi er i tankerne til forhåbentligt næste års marked.
______________________________
Men vi står nu med et mobilepay nummer, 37569, som ikke får meget aktivitet i dette efterår, så hvis I havde planlagt at kigge forbi loppemarkedet og bruge lidt spareskillinger, så er muligheden jo stadig åben. Jo Jo, I får godt nok ikke noget med hjem til at pynte på hylden, men der vil være glade smil og tanker fra spejderne.
Vi glæder os til hvert spejdermøde med de fantastiske unge Camelotspejder.
med venlig hilsen
Camelotspejderne´s bestyrelse og ledelse.